Moderne huse er nordisk miljøvenlig arkitektur

Den nye nordiske stil (foto www.ltm.dk)

Den nye nordiske stil (foto www.ltm.dk)

Ny nordisk arkitektur stormer frem som en nordenvind netop nu i hele verden. Meget symbolsk er den danske mesterarkitekt Bjarke Engels netop nu ved at opføre sit store pyramidebyggeri på Manhattan i New York. Et stort dansktegnet nybyggeri i verdens hovedstad markerer, at dansk design og arkitektur netop nu er ledende verden over.

Her hjemme planlægger man både i København og Aarhus at bygge ud i havnemiljøet. Ved vandet laver man små dejlige sommeroaser, og husene skal forsynes med glas og grønne miljøer. Hvad der kendetegner dansktegnet arkitektur er de skarpe kanter, og de går igen.

Vigtigst af alt, så er man i dag begyndt at tænke grønne løsninger ind i byggeriet. Ved at lave vinduespartier mod de korrekte verdenshjørner kan man temperere bygningen. Man tænker i grønne miljøer på terrasser, altaner og tage, så fremtidens by ikke er beklædt med cement men af levende grønt.

På mange tage installeres solceller, hvilket er en rigtig god klimavenlig løsning. Selvforsynende huse er fremtiden, hvor flere og flere resurser ophører.

Tænk klimavenligt når du bygger moderne huse

Klimavenligt byggeri er ikke bare godt for miljøet og fremtidens generationer. Der kan spares mange penge på varmeregningen, hvis du sørger for en god isolation. Installer et 6 kWs solcelleanlæg på taget, og du kan takket være nettomålerordningen få din elmåler til at løbe baglæns, mens du er ude.

Byg en tagterrasse med plads til lidt grønt. Kombiner sten og træ. I ny Nordisk arkitektur forsøger man at inddrage nordiske materialer, hvilket i høj grad giver mening. Vi bør udnytte de resurser, vi kan hente i baghaven og støtte op om hjemlige producenter.

Se på flere moderne huse her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *